Saturday, 30 March 2019

Episode 7 - Dirty Dancing 2 ft. Kristian Henriksen

Så er det lørdag. Tømmermændene presser. Sofaen kalder. For første gang i månedsvis bliver der tændt for fjernsynet. Og hvad det, der står programmet? Det er sgu da Dirty Dancing! 2! Men i stedet for sexede Swayze og amerikanske highschool vibes, så er det cubanske hofter der svinger på skærmen.
Vi har nemlig snakket om Dirty Dancing 2: Havana Nights til dagens afsnit. Og som substitut for den sexede Swayze, har vi den mindst lige så sexede Kristian Henriksen med som vores første gæst!
Kom og lyt med på ITunes og Spotify!

Friday, 15 March 2019

Episode 6 - Bunraku

I fremtiden hvor mennesket stadig higer efter vold har en ny verden rejst sig fra asken af den gamle. Her er alle pistoler forbudte og klingen hersker. I denne verden, hvor alle mennesker er defineret gennem stereotyper, hersker Nicola. Den mægtigste man øst for Atlanten. En nådesløs leder, der leder en bande af 9 dræbere, som alle har deres særprægede stil og individuelle undersåtter.

Det er nu op til en cowboy uden pistol og en samurai uden sværd at vriste verden, der primært består af papir, fri fra Nicolas greb, og endeligt få deres egen personlige hævn over skovhuggeren Nicola.

Vi har til i dag set Bunraku!

Friday, 1 March 2019

Episode 5 - The Dark Crystal

Ah firserne – En simplere tid!
Den kære Schwarzenegger var stadig kun bodybuilder-cum-skuespiller; The Rock var først lige begyndt at drømme om, at give voldsomme krammere til svedige mænd. Hver uge havde grise og frøer interspeciel relations på skærmen uden at nogen så meget som kommenterede på det. Og hvorfor? Fordi de var dukker. Ikke bare hvilken som helst slags dukker, men Muppets! Men når mændene tog deres svedige hænderne ud af Kermit, Miss Peggy og nogle gange Yoda, så arbejdede de på DAGENS FILM: The Dark Crystal, et fantastisk dukke-eventyr! Så lyt med når vi  udforsker verden Thra med Gelflingerne Jen og Kira som guides!

Friday, 15 February 2019

Episode 4 - Southland Tales

Vil du med ud på en rejse på Dwayne Johnsons brede, maskuline skuldre?
Med Justin Timberlakes bløde stemme som soundtrack og Seann William Scott (Stiffler fra American Pie) som den humoristiske følgesvend?
Lyder det ikke lækkert?!
MEN, plot-twist: The Rock er skizofren og usikker; Timberlake hvisker konspiratoriske bibelvers om jordens undergang ind i dit øre og Seann er en traumatiseret krigsveteran, der er i tvivl, om han hedder Roland eller Ronald (og det er vi også).
Lyt med når vi snakker om Southland Tales - instruktøren bag Donnie Darkos anden film, denne gang med tidsrejser, tredje verdenskrig, Orwellianske motiver, syrede terrorplaner og filmmanuskripter, der fortæller fremtiden.
Det bliver hygge!

Monday, 28 January 2019

Episode 3 - Sky Captain and the World of Tomorrow



Åh sikke en tid 30'erne var - Fandenivoldske jægerpiloter og passionerede journalister, zeppelinere og rumraketter, Uudforskede bjerge og tyske kæmperobotter, Angelina Jolie og flyvende hangarskibe. Nu er 30'erne selvfølgeligt en glemt alder, der kun fortælles om i eventyr og folkeviser. I dag har vi nemlig set dokumentaren Sky Captain and the World of Tomorrow. Med Jude Law, Gwyneth Paltrow og Angelina Jolie med klap for øjet, beskriver den hvordan den legendariske Sky Captain - Joe blandt venner, redder verden fra den skøre tyske videnskabsmand Totenkopf, der nært endte jorden med sine 30-meter høje kæmperobotter og sindsyge planer.

Episode 2 - Excalibur

Vil du med ud på en mission for at finde den sagnomspundne Hellige Gral? Så kom!
I dagens afsnit tager vi med Kong Arthur og hans brave Knights in very shiny armor, ud på en rejse befængt med sindsyge troldmænd, franskmænd og i særdeleshed ét sværd: Excalibur!
Vi snakker om filmen Excalibur, der viser hele Arthus lange, og den er er rigtig lang, historie. Så hop på modemet og stop alle telefonsamtaler, fordi nu skal vi tilbage til de gamle dage.
Er den lige så fantastisk som den lyder? Lyt med og find ud af det!

Episode 1 - Cannibal The Musical


Spadoinkel, dejlige dudes! Nu er det så blevet lørdag, og så lyder det på bagte kartofler og kød! 
M E N N E S K E K Ø D ! 
Det synes Trey Parker, en af mændene bag South Park i det mindste. I dag ser vi nemlig Cannibal The Musical - Trey Parkers debutfilm, som handler om en flok guldgravere, der synger sig på tværs af Colorado, en japanske indianerlejr, Grand Canyon og en smule lækkert menneskekød.
Er det Kult Eller Kål? 
Lets find out!