Friday, 15 February 2019

Episode 4 - Southland Tales

Vil du med ud på en rejse på Dwayne Johnsons brede, maskuline skuldre?
Med Justin Timberlakes bløde stemme som soundtrack og Seann William Scott (Stiffler fra American Pie) som den humoristiske følgesvend?
Lyder det ikke lækkert?!
MEN, plot-twist: The Rock er skizofren og usikker; Timberlake hvisker konspiratoriske bibelvers om jordens undergang ind i dit øre og Seann er en traumatiseret krigsveteran, der er i tvivl, om han hedder Roland eller Ronald (og det er vi også).
Lyt med når vi snakker om Southland Tales - instruktøren bag Donnie Darkos anden film, denne gang med tidsrejser, tredje verdenskrig, Orwellianske motiver, syrede terrorplaner og filmmanuskripter, der fortæller fremtiden.
Det bliver hygge!

Monday, 28 January 2019

Episode 3 - Sky Captain and the World of Tomorrow



Åh sikke en tid 30'erne var - Fandenivoldske jægerpiloter og passionerede journalister, zeppelinere og rumraketter, Uudforskede bjerge og tyske kæmperobotter, Angelina Jolie og flyvende hangarskibe. Nu er 30'erne selvfølgeligt en glemt alder, der kun fortælles om i eventyr og folkeviser. I dag har vi nemlig set dokumentaren Sky Captain and the World of Tomorrow. Med Jude Law, Gwyneth Paltrow og Angelina Jolie med klap for øjet, beskriver den hvordan den legendariske Sky Captain - Joe blandt venner, redder verden fra den skøre tyske videnskabsmand Totenkopf, der nært endte jorden med sine 30-meter høje kæmperobotter og sindsyge planer.

Episode 2 - Excalibur

Vil du med ud på en mission for at finde den sagnomspundne Hellige Gral? Så kom!
I dagens afsnit tager vi med Kong Arthur og hans brave Knights in very shiny armor, ud på en rejse befængt med sindsyge troldmænd, franskmænd og i særdeleshed ét sværd: Excalibur!
Vi snakker om filmen Excalibur, der viser hele Arthus lange, og den er er rigtig lang, historie. Så hop på modemet og stop alle telefonsamtaler, fordi nu skal vi tilbage til de gamle dage.
Er den lige så fantastisk som den lyder? Lyt med og find ud af det!

Episode 1 - Cannibal The Musical


Spadoinkel, dejlige dudes! Nu er det så blevet lørdag, og så lyder det på bagte kartofler og kød! 
M E N N E S K E K Ø D ! 
Det synes Trey Parker, en af mændene bag South Park i det mindste. I dag ser vi nemlig Cannibal The Musical - Trey Parkers debutfilm, som handler om en flok guldgravere, der synger sig på tværs af Colorado, en japanske indianerlejr, Grand Canyon og en smule lækkert menneskekød.
Er det Kult Eller Kål? 
Lets find out!